Archive for March, 2009

Opdater din Adobe Acrobat Reader nu!

Der har vis sig et alvorligt sikkerhedshul i Adobe Reader 9 og Adobe Acrobat 9 der gør det muligt for en hacker at lægge programmet ned og overtage kontrollen med maskinen. Det er vigtigt at du får opdateret din maskine, da den også påvirker den installerede browser plug-in.

Har du kun readeren kan du gå ind på http://get.adobe.com/reader/ og opdatere den til Adobe Reader 9.1

Adobe Acrobat 9 burde opdatere sig til version 9.1, hvis du åbner programmet og vælger Help > Check for updates

Ellers kan du besøge siden http://www.adobe.com/support/security/bulletins/apsb09-03.html for flere informationer om hullet, samt links til download.

Du kan se hvilken version du har installeret pt. ved at vælge Help > About Adobe Acrobat 9

/ockley

Leave a Comment

Tag med til markedet og få lidt luft (AIR marketplace)

Øv, den var lidt plat. Den dækker dog over et godt tiltag, der er gået i Beta, nemlig Adobe Marketplace (nyt vindue). Her kan du gennemse og downloade en lang række AIR applikationer, der viser de muligheder som teknologien giver. Du kan besøge den på http://airmarketplace.adobe.com/

Har du endnu ikke prøvet AIR teknologien endnu er det et fantastisk sted at starte, hvis du vil se nogle af mulighederne. Her kan du finde alt fra medieafspillere, sketch programmer og diverse community værktøjer til tickers til aktiemarkedet, Google earth browsere og RSS managers.

Hvis du vil vide mere om AIR som teknologi, er der også links der fører videre. Ellers var en et indlæg for ikke så længe siden her, som fortæller lidt.

/ockley

Leave a Comment

Mit håndikon er væk!! – husk det nu

OK. Her kommer et indlæg til jer, som ligeså meget er for min egen skyld. Jeg sad i aftes og brændte rigtig mange unødvendige arbejdstimer af på noget jeg havde løst før. Nu skriver jeg det her på blog’en, så jeg selv og I aldrig falder ned i det frustrationshul igen :-)

Problemet er følgende:
Når jeg opretter et movie clip og vil have det skal opføre sig som en knap, kommer hånden ikke frem, når musen bevæger sig hen over det.

Umiddelbar løsning er:
Husk at sætte buttonMode til true. Når du gør det, kan du bruge useHandCursor til at bestemme om hånden skal vises eller ej. Prøv følgende:

//Opret en sprite. Placer den på din stage i position (50,50)
var knap:Sprite = new Sprite();
addChild(knap);
knap.x = knap.y = 50;

//Tegn en grøn kasse inde i knappen
var kg:Graphics = knap.graphics;
kg.beginFill(0x55CC55);
kg.drawRect(0,0,90,25);
kg.endFill();

//Aktiver knaptilstand for spriten
knap.buttonMode = true;

Den sidste linje får spriten (eller movie clippet) til at opføre sig som en mus. Nu kommer problemet. Hvis du skriver følgende efter:

//Opret et tekstfelt, hvor teksten ikke kan markeres
//og placer den inde i knappen
var tekst:TextField = new TextField();
tekst.autoSize = TextFieldAutoSize.LEFT;
tekst.selectable = false;
tekst.text = "Nu er der tekst i";
tekst.x = tekst.y = 5;
knap.addChild(tekst);

Når du tester filmen, vil du se at tekstfeltet fjerner musehånden fra knappen. Hvis du flytter markøren helt ud til et af hjørnerne vil du se, at den stadig er aktiv – det er tekstfeltet, der er skyld i misæren.

Der er to måder at løse det på. Begge bunder i at det ikke skal være muligt for objekter inde i symbolet at reagere på musens gestus. Hvis du vil forhindre tekstfeltet i at forholde sig til musen kan det gøre således:

tekst.mouseEnabled = false;

Dette vil påvirke den enkelte knap og skrives tit samtidig med oprettelsen af tekstfeltet (når man husker det) :-)

Den anden metode fjerner muligheden for alle objekter inde i knappen. Det er yderst praktisk, hvis knappen er bygget op af mange delobjekter, som du med sikkerhed kan sige, ikke skal bruge musen til noget. Med andre ord: Hvis det kun er knappen som helhed, der skal reagere. Det ser således ud:

knap.mouseChildren = false;

Den sidste er værd at huske på. Men grundlæggende virker det forkert at musehånden ikke virker, når bare teksten ikke er markerbar. Må dette indlæg spare dig for noget bøvl, hvis projektet skulle dreje sig i den retning :-)

/ockley

Leave a Comment

Redigering af keyboard shortcuts i After Effects CS4 (og CS3)

Der er nogle ting der bare er nemmere, når man er amerikaner, eller fra et andet engelsksproget land. Det er når man skal praktisere diverse genvejstaster i Adobes programmer. Der er utrolig mange, som er uundværlige, enten fordi de er nemmere end den normale kommandovej, eller også fordi du med tasterne kan udføre ting, som ellers ikke er muligt via menuen eller paneler. En af de taster er dem, der flytter in- og out points til den aktuelle position i laget og dem der trimmer in- og out point til den aktuelle position i laget.

På et engelsk tastatur er det de hårde klammer ([ og ]) henholdsvis uden- og med ALT tasten nede. De ligger oppe til højre for tasten P. Den luksus har vi desværre ikke. Derfor er andre tastasturer nød til at redefinere keyboard shortcuts der ligger uden for normalen. Programmer som Photoshop har fantastiske editorer til den slags, men ikke Adobe After Effects CS4.

Det har undret mig at muligheden ikke var der, og min bedste mulighed har ind til videre været at redigere i filen “Adobe After Effects 9.0 Shortcuts.txt”, der findes i mappen “c:/documents and settings/[bruger]/Application Data/Adobe/After Effects/9.0/” (Windows) eller “[bruger]/Bibliotek/Preferences/Adobe/After Effects/9.0/” (Mac OS X)

Bøvlet ville ingen ende tage, indtil jeg stødte på et script kaldet “KeyEd Up” og er i en samlet pakke med en række andre scripts. Du kan hente det på Exchange til After Effects CS3 og After Effects CS4

Som udgangspunkt kan du pakke filerne ud og placere dem i Script mappen. Den er placeret i samme mappe som programmet på Mac. På Windows skal du lige inde i mappen “Support files” for at finde den. Opret eventuelt en egen mappe til dem kaldet “nye scripts” e. lign.

Når du starter After Effects op igen, vil du kunne fange dem fra undermenuen File > Scripts

En sidste detalje inden du kan bruge scriptet er, at du er nød til at give After Effects lov til at skrive til filer på din computer. Det gør du således:

  1. Vælg Edit>Preferences>General (Windows) AfterEffects>Preferences>General (Mac OS)
  2. Sæt flueben i “Allow Scripts to Write Files and Access Network”
  3. Afslut med OK

Nu kan du vælge editoren via File>Scripts>KeyEd Up.jsx

For at rette sådan en problem som trim in og trim out kan du gøre følgende med editoren aktiv

  1. Vælg Hvilken kategori din shortcut hører til under Category (her er valgt “Time”)
  2. Vælg den kommando du vil redigere genvejdstasten til under Commands (her er valgt Trim Layer In point …)
  3. Vælg den  nye genvej fra sektionen i højre side, Tilføj eventuelt kontroltaster (her er valgt “Option + I”)
  4. Klik eventuelt på Show Usage for at se eventuelle konflikter.
  5. Tryk på Update Shortcut for at ændre din genvejstast.HUSK: Hvis du vælger en anden kommando uden at trykke på Update shortcut først, glemmer den den valgte ændring.
  6. Tryk OK og genstart After Effects før ændringerne træder i kraft.
Shortcut editor til After Effects

Shortcut editor til After Effects

P.S: Nogle af dine scripts kan blive indlejret i After Effects som paneler, hvis du flytter dem til mappen. Der er tale om Active Shutter, Folder Setup, Launch Pad og Swatch You Want. Du kan placere dem, sammen med deres PNG-fil i mappen ScriptUI, så vil du kunne få fat i dem fra Windows menuen.

God fornøjelse

/ockley

Leave a Comment