Archive for January, 2010

Er der en der gider fortælle iPad, at den ikke har noget tøj på!!

Som så mange andre, fulgte jeg med interesse lanceringen af Apple, næsten hemmelige lancering af deres tablet. Jeg må sige at jeg er imponeret over at jeg ikke er imponeret. Derefter er jeg ligeså imponeret over at Steve Jobs, der ellers er så karismatisk i hans præsentationer, nærmest virkede ligegyldig i hans fremtræden (se evt http://www.apple.com/quicktime/qtv/specialevent0110/)

Inden du bliver irriteret over min ligegyldighed, vil jeg lige sige at det selvfølgelig vil være interessant at sidde med den og gøre det jeg alligevel gør på min iPhone min bærbare PC eller Macbook Pro. Jeg har ikke noget imod enheden, men Apple må lige minde sig selv om at de ikke viser noget, som der ikke, mere eller mindre er kommet frem på CES fra PC producenter. Den er Apple-agtigt og dermed lækker, men så sker der heller ikke mere.

I hans demonstration beskriver han det som den bedste eller eneste rigtige måde at browse på Internettet på. Det er dog tydeligt at se de små blå plug-in ikoner, der fortæller fraværet at Flash Playeren.

Skærmen er en 9,7 tommers skærm der kan vise 1024X768. I forhold til video kan den med H.264 vise 720p. Hvis du skal bruge andet end et Mac format, må du nøjes med 640 X 480)

Min pointe er, at det er en forstørret iPhone, og dermed et fint stykke hardware – intet ondt der. Apple plejer at opfinde – at redefinere begreberne. Det gjorde med deres iPhone … det er bare ikke sket her.

Derudover får deres forretningsmodel mig til at blive dårlig. De tvinger alle udviklere til at betale minimum $99 om året, for den billigste måde at få applikationer på deres iPhone … om året. Derudover er den eneste tilgang til at modificere og udvide den via AppStore. Flash får ikke lov til at komme på din iPhone eller iPad, fordi den fundamentalt vil ryste det grundlag – derfor får ingen iPhone eller iPad brugere lov til at se Flash indhold. Steder som www.sumopaint.com og www.acrobat.com viser med al tydelighed hvorfor.

Apple siger, at Flash simpelthen ikke er godt nok til iPhone, men nu, hvor ActionScript 3.0, med CS5 bliver pakket ind i en kompileret IPA-fil, der kan sælges via AppStore er det ligepludselig OK.

Jeg glæder mig til at se den i fuld flor, at prøve den selv, men jeg frygter at den falder ned mellem to stole (den kan sagtens, den er 13.4 mm tynd). De fleste har ikke problemer med at sidde med deres Macbook Pro, hvis de har brug for størrelse. Du kan ikke ringe fra den … det ville se sjovt ud, hvis man kunne. Det ser ikke ud til at man kan udvide den. Mange af de Apps der er kommet fungerer fint på iPhone, netop fordi de er udviklet til en iPhone. Udvikling til iPad vil muligvis få den konsekvens at applikationerne kommer til at ligne “normale” programmer.

Prisen er $499 for den billigste.  Den er uden 3G, så du skal være ved et Wi-Fi net for at udnytte den. Da de fleste nok vil have den med, for at vise den frem starter prisen på $629. Det er for 16GB. Hvis du skal op i 64GB skal du lemme $829. Med den aktuelle dagskurs (28. januar 2010) bliver det dkr. 4.385,91 – det er så hvis den blev købt i USA. Du kan nok godt doble op her i Danmark.

Alt i alt bliver den spændende at følge, men jeg er sikker på at vi vil se mange skuffede ansigter og anmeldelser, når støvet har lagt sig.

… jeg håber jeg tager fejl.

Leave a Comment

Pixel Bender har fået sin egen plads

Pixel Bender har længe været en del af Creative Suite og er blevet installeret sammen med suiten som standard. Det har dog stået lidt småt til med at udvikle plug-ins i programmet. For det første skal der læres et nyt sprog, og for det andet skal man finde ud af, hvilken type plug-in man har tænkt sig at udvikle. Derfor har det kun været et værktøj for de eksperimenterende personer, men det vil Adobe lave om på.

Pixel Bender kan bruges til at få computerens hardware til at regne på pixelinformationer. Det kan resultere i regulære filtre til billeder og video, men kan reelt være alle typer af data. Pixel Bender kernels kan umiddelbart bruges i Photoshop, After Effects og Flash.

Indtil nu har Pixel Bender og al information om den været på labs.adobe.com, men nu har den fået et værelse på Adobes Developer Connection.

Kig ind på http://www.adobe.com/devnet/pixelbender/ hvor du kan se en masse tutorials og videoklip, der kan forklare om mulighederne i programmet.

God fornøjelse

Leave a Comment