ockley

Efter at have haft et par fantstisk hyggelige dage, med gamle og nye ansigter på New Media Days 2010, raser debatten altid bagefter på et mere eller mindre sagligt plan. Hvor jeg selv kan være ret god til det usaglige, kan jeg heller ikke undslå mig fra at være nødt til at tage ting alvorligt – engang imellem. Det første jeg vil kommentere er at der blev gjort et stort arbejde i at få tingene til at glide, og jeg følte mig godt tilpads på alle leder og kanter (sted, forplejning, agenda osv.)

Vi er New Media

Det der slog mig denne gang, var noget som jeg selv brokkede mig over sidste år. Christiane Vejlø (@christianevejlo) bekræftede mig, med hendes research i to ting. For det første at hun er en brandgod moderator og en gevinst ved denne her slags panel-debatter, men lige så vigtigt at “new media is now.” Hende vox-pop forklarede med al tydelighed, at vi er nød til at have denne her slags konferencer der ogaå arbejder med aktuelle emner og vender dem. Til jer der ikke var der, kan den ses her:

Det er næsten lige så sikkert som krummer i forhold til konceptet “mad på sengen”, at folk brokker sig over at der ikke var nok nyt, og det var “gamle” nyheder der blev introduceret og perspektivering var sparsom. På nogle punkter kan jeg da også være enig, men det er vigtigt for mig at fastslå (også overfor mig selv) hvorfor jeg beskæftiger mig i dette felt.

Nogle ville kalde det “Media Days” og udelade “new”, som jeg selv fejlagtigt foreslog sidste år, og andre er utilfredse med form og indhold.

Problemet med kritikken er at den kommer fra etablerede aktører, der mange gange er så kloge selv, at de ligeså godt kunne stå på scenen (sagt positivt) og det måske er et udslag af tilfældigheder at de ikke er blevet spurgt. Vi er en kreds af mennesker der er så heldige at vi kan mødes og diskutere konceptet bag “new media” – hvor det er nu og hvor det bevæger sig hen.

Ikke future media days

I en verden hvor det gælder om at differenciere sig og vise man kan noget, leder vi altid efter den guldklump som ligger et sted ude i fremtiden. Vi fiser rundt som Harry Potter på en Quidditch bane for at finde den lille klump først, så vi kan hæve trofæet og modtage folkets (og hinandens) hyldest. Men kuglen er så lille at ingen af vores tilskuer kan se den, med mindre at den tilfældigvis farer lige forbi deres snude. Så mens alle andre på holdet prøver at få gang i et reelt spil, hvor styrkeforholdet gælder om at hæve sig ét point (eller et par) ad gangen, håber vi (måske gennem en konference) at få 250 point og vinde i en håndevending.

Det er selvfølgelig sat groft op, og jeg vil også allerede undskylde overfor HP-fans, hvis jeg ikke kan huske detaljer om point og regler. Min pointe er at “vi” er new media days, og Christiane naglede vigtige pointer i en vox-pop som ramte mig med en hammer. Ting som uvidenhed, misforståelse, geografi, frygt, dobbelttydning og  indforståethed.

Hvad er new media?

det er et gennemtærsket udtryk som i mange henseender bliver misbrugt. Hvis du synes du har en klar opfattelse, så bare springe dette over … og måske skulle du alligevel ikke Jeg definerer selv new media således:

“New Media er et fællesudtryk for medieteknologier og -platforme, hvis funktionalitet ikke helt, eller næsten helt, er er overtaget af en anden enheds virkemåde.”

Det var det der gjorde at mobilen overtog telefonen, at WAP kom ind over for en kort bemærkning. Den linje blev til sidst opslugt af smartphones, som nu i lang tid fremover vil konkurrere om, hvem der er smartest, indtil noget helt andet kommer og tager over.

Computeren, som begreb er stadig new media, men på grund af dens rivende udvikling har den udviklet sig til at blive et meta-begreb for hvad der kan være i den. Computeren i sin fysiske manifestation betragtes ikke som ny, men indholdet af den, dens hardware eller software er med til at definere new media. De softwareplatforme som vi kommunikerer gennem på computeren, bliver i denne tid delt med andre hardware-platforme (smartphones, tablets oa.) og fjerner nu fokus over på teknologier, der kan forbinde os med hinanden igennem denne lille plade vi har opfundet. Vi prøver at finde meningen bag koncepterne og famler eksperimenterende rundt (som vi bør gøre) for at finde de umiddelbare grænser.

Du kan selvfølgelig finde gråzoner, hvor begrebet bliver sværere at forholde sig til, men som grundholdning kan du sætte meget på plads via den tankegang.

Hvor er brugerne

Mens vi sidder på konferencer og snakker om hvor meget vi har tænkt os at droppe facebook og twitter om at der er så få der kan høre os, når vi er trendy, så ser vi en video med omverden. Lad mig lige tage de par ord jeg så i deres ansigter, en af gangen:

• uvidenhed: lyser ud af øjnene for manges vedkommende. En del målgrupper kan ikke forholde sig til modeord som app, gps, buzz, lol og øøøh … Gin Fizz. De tror de er dømt til at fejle, hvis de prøver at snakke med på det område og er tit bange for at udstille sig selv. Det er en slags “Jeg kigger bare” mennesker, der ikke vil have en indsigt eller en holdning. De vil mere have at vide, hvad de skal gøre for at være på rette spor.
• misforståelse: “det er jo det der, hvor man sætter ind med billeder på, eller hvad?!” Overbærende fnisen fra de fleste deltagere på konferencen (inklusiv mig selv). Man får næsten lyst til at trøste hende, men hun kan være din kunde. De hører i øst og vest, og får næsten altid modificerede svar der tjener afsenderen. Mit skræmme eksempel er Danske Banks mobil app, der kun kan finde deres egne hæveautomater – den slags firmaer skulle ha’ en røvfuld.
• geografi: “Jeg er lige kommet hertil fra færøerne!” Det er selvfølgelig sjovt at høre, men fortæller at evnen til at kommunikere mulighederne til modtagerne er en del af problematikken. Jeg skal på en eller anden måde få en person, hvis liv er fyldt op med alt andet end det jeg beskæftiger mig med, til at forstå essensen af det jeg beskæftiger mig med.
• frygt: “Du skal lade være med at pille ved det, hvis du ikke ved hvad du gør.” Den rare ældre dame har helt sikkert fået lignende at vide, og hun har nok på egen krop mærket en computers modvilje mod at samarbejde. Hun kommer fra en verden, hvor man kunne leve med at “e” hoppede på skrivemaskinen, til at der ikke er forbindelse p. gr. af problemer med DNS-serveren.
• dobbelttydning: “Applikation. Det er når man bliver … øh, ansøgt om noget – er det ik’?” Småfnisende, som et forsvar gemmer hun sig bag at hun rent faktisk ikke har ret i sammenhæng med spørgsmålet. Hun har en klar fornemmelse af at “Application” betyder ansøgning på engelsk, men kan mærke at eksisterende viden ikke slår til mere. Hun bliver usikker på, hvor meget af det hun ved, der kan trækkes over i denne nye verden.
• indforståethed. Fona-fyren til sidst smider lige en arketype på bordet, der småsmilende snakker med og nævner en del af de rigtige ord, og samtidig smider et par ekstra i puljen, i sin behagelige jagt på at finde ud af, hvor meget journalisten rent faktisk ved om begreberne.

Husk at nyde turen

Jeg er begyndt at frygte at mange er så ivrige efter at skabe overskrifter, at de tramper alle afgrøder ned for den målgruppe, der prøver at forstå dem. I en verden hvor alt hvad vi finder på bliver skrevet med <h1>-tags, skal man være anderledes, have mange penge eller være markant bedre for at blive hørt. Man skal lave medie-stunts til alle større kampagner og må ikke gentage koncepter for mange gange.

Vi glemmer at stoppe op og vente. Kunderne har det som om vi bare stikker af fra dem på bjerget, eller i bedste fald cykler videre opad, ligeså snart, de stakåndet har trampet sig op så vi er i syne igen. Vi kaster milliarder af nåle i høstakken, så de ikke ved, hvad der er den “rigtige nål”, men hele tiden finder noget at stikke sig på. Konferencer som New Media Days, bør være hvor man diskuterer den samtid vi lever i, og mindre af den fremtid vi lever i.

Det, du laver nu, var svært engang

Der var rigtig mange gode ting på konferencen, og jeg kunne lide de fleste oplæg. Det eneste tidspunkt, hvor jeg måtte gå var da Scene 1 blev indtaget af et par amerikaner, der var mere interesseret i at de var der, end at vi var der. Konferencen har også en opgave i at bekræfte, opsummere og trække stregerne tydeligere op som vi selv har skitseret. Disse streger skal vi så sende videre til dem vi tjener penge på og farvelægge dem på alle mulige måder, så de stadig synes vi er kreative

Vi springer ligesom det der “konsensus-led” over og giver brugeren 3d-briller og 4 browsere, så de kan tilgå 5 sociale netværk, fra 6 slags telefoner. Vi fortæller dem hvad de skal downloade, sådan så vi selv kan teste om det fungerer. Vi laver offentlige beta’er så vi kan gemme os under at det ikke er så let at kommunikere i denne her rodekasse vi selv har skabt.

På et tidspunkt falder det vi kæmper med, til ro. De stærkeste har overlevet og andre slikker deres sår, mens de kigger efter et hul i hækken, så de måske kan smutte udenom og komme stærkt igen. Når Facebook er blevet standard, leder vi efter andre måder at nå brugerne på. Vi kan ikke li’ at blive annoncører i et firkantet hul på et website. Vi vil snakke med alle dem der er derude … i enerum, så de føler sig set. Vel at bemærke uden at de får den fornemmelse af, at vi har misbrugt deres data på at målrette kampagnen.

Stop så, Karsten!

Hvis du sidder med den fornemmelse af at jeg snakker for meget og kan tale en ko ud af en kløvermark, så har du ret. Her skriver jeg bare fra hoften og er nok nød til at rette til, som debatten går skrider frem. Min kæphest er nok at alt for mange sidder og kloger i hvad web 3.0 er for en størrelse. Vi tør knapt at sige web 2.0 mere af frygt for at alle de andre i sort tøj stiller sig og fniser af mig i et hjørne. Brugerne, tror jeg, vil gerne vide, hvad web 2.0 egentlig er inden vi hopper videre til 3.0. De vil også gerne vide, hvad en applikation og Android er (eller hvad det også kan være, rettere sagt) og hvilken telefon de skal vælge.

… min frygt er at vi rent faktisk ikke helt er klar over, hvad vi skal sige til dem, og vi har brugt to dage på ikke at tale om det. Vi talte om det de skal forholde sig til, når de er cyklet op til os.

Smid gerne en kommentar og ret mig ind, hvis du føler der er behov. Det er ikke sikkert jeg retter mig efter det, for jeg er smagsdommer

@ockley