Archive for ActionScript 3.0

Gratis Flex Builder 3 til brugere af CS4 (Master Collection og Web Premium)

Der er mange interessante tiltag på vej med Flash Builder 4 og Adobe Flash Catalyst. De mest interesserede er dog dem, der i forvejen er bekendt med Flex SDK.

En stor del af jer har måske lysten til at prøve det programmerne af, men gider ikke at betale for et fuldt program. Hvis du har købt CS4 Web Premium eller CS4 Master Collection, er der ikke nogen undskyldning mere – du kan nu få Adobe Flex Builder 3 Standard for ingen penge, gratis … uden beregning. Det er billigt :-)

For at få fingere i din kopi skal du gøre følgende:
1. Besøg sitet www.adobe.com/go/freeflexforcs.
2. Indtast relevante oplysninger (CS4 serial og scannet kopi af kvittering for købet).

3. Download Flex Builder 3.

Tilbuddet gælder til og med 30. april 2010.

Nu vil jeg gerne lære det

- tænker du nok. Der er rigtig mange muligheder for at kaste dig over Flex 3. Som udgangspunkt vil jeg anbefale http://developer.adobe.com/flex der giver dig et samlet overblik over tilgængelige ressourcer.
På siden http://www.adobe.com/devnet/flex/learn/ vises “Learning paths” hvor du kan udforske på baggrund af din eksisterende viden. Endelig er der videoserien “Adobe Flex In A Week” på http://www.adobe.com/devnet/flex/videotraining/, der viser uforskammet mange muligheder på video, sat op som et ugeforløb med undervisningmaterialer. Efter at have gennemgået dem sidder du rigtig godt i sadlen.
Er du til læsning er al dokumentation samlet på adressen http://www.adobe.com/support/documentation/en/flex/ Hvor alle aspekter af programmet kan hentes i PDF form eller browses online.

Hov, der er forresten også en gratis bog fra O’Reilly kaldet “Getting started with Flex 3,” som du kan hente på  http://www.adobe.com/devnet/flex/pdfs/getting_started_with_Flex3.pdf

Jeg kan blive ved, men du skal vist hellere bare gå i gang med det der er vist pt.

Spørgsmål til programmet kan skrives på www.hjaelpmignu.dk under Flashbuilder Pro på adressen http://www.hjaelpmignu.dk/forum/346. Flashbuilder er navnet på den næste version af Flex, der i øjeblikket er i beta – det kan godt forvirre lidt med navnene :-)

P.S: på sitet https://freeriatools.adobe.com/ har du mulighed for at få en studie-version. Hvis du kan dokumentere at du er studerende eller er arbejdsløs udvikler. Det giver duig mulighed for at tilegne dig færdigheder i prorgammet. Det er vigtigt at understrege at du ikke må bruge disse versioner til kommerciel brug. Det er ikke tilfældet med det andet tilbud, øverst.

Leave a Comment

Adobe Flash Professional CS5 beta (Signup)

Det rykker tættere og tættere på. Adobe Flash CS5 (Viper) blev præsenteret på MAX og det er nu kendt at den kommer i en offentlig beta senere i år. Tag et kig på http://labs.adobe.com/technologies/flashcs5/ og skriv dig op, så du får en mail når den er klar til at blive hentet.

De nye muligheder i programmet og den bedre integration med Flash Builder gør den til noget af det mest interessante i 2010.

Hvis du ikke har set programmet i aktion, så besøg http://max.adobe.com/online/ og se den “hemmelige session” på http://max.adobe.com/online/session/381

Iiiiiiiiih, altså!! :-)

Comments (1)

Beta 2 af Flash Builder og Flash Catalyst

Så er der kommet nye versioner til offentligheden af to stykker software som jeg forventer mig rigtig meget af. Det ene er Flash Builder 4 (tidligere Flex Builder) som gør det nemt at udvikle online interaktive applikationer. Den måde denne nye version fokuserer på data og bygger design op omkring det gør at der vil ske et skub i den rigtige retning når det kommer til udvikling af applikationer i fremtiden.

Den der skal hjælpe til med at få det hele til at rende pænt af stablen er Adobe Flash Catalyst som også er kommet i en ny beta. Her vil det være muligt at tage eksisterende design fra Illustrator og Photoshop mv. og overføre dem direkte til Catalyst. Du vil herfra kunne markere og omdanne de enkelte elementer til interaktive komponenter og definere dummy-indhold samt overgange imellem en applikations tilstande. Dette vil resultere i en et færdigt projekt der kan overføres til Flash Builder hvor dine dummy-data vil blive erstattet med LIVE data.

Hent demoerne, prøv dem af. Læs nogle tutorials til Flash Builder og Flash Catalyst så du kommer hurtigere igang.

… det er en investering i fremtiden der er værd at gøre sig for alle der har med interaktivt design at gøre.

Leave a Comment

Flash CS5 (Viper)

Når en version aaf Creative Suite og dets komponenter har været fremme tilstrækkelig længe dukker rygterne op om nye udgaver, beta udgaver (og deres navne). For at lade være med at bære ved til rygtesmedjen, vil jeg undlade at gisne om features, men i stedet henvise til flash magazine der har en artikel omkring Adobe Flash CS5 Professional der blev vist på Flash On The Beach 2009.

Det mere interessante features er nok code completion, behaviour lignende panel til nye brugere og samspillet med Adobe Flash Builder 4 ift. større projekter.

Se en gennemgang på:

http://www.flashmagazine.com/news/detail/adobe_flash_cs5_sneaks_from_fotb09/

Og kodenavnet … det er Viper, hvis du skal søge videre :-)

Leave a Comment

Learning ActionScript 3.0 – A Beginner’s Guide : Boganmeldelse

Learning ActionScript 3.0 - A Beginner's Guide

Titel: Learning ActionScript 3.0 – A Beginner’s Guide

Sider: 363

Forfatter: Rich Shupe, Zevan Rosser

Udgiver: O’Reilly

Genre: ActionScript 3.0

ISBN:
ISBN-10: 0-596-52787-X
ISBN-13: 978-0-596-52787-7

Introduktion

Jeg har læst mange bøger om ActionScript 3.0, men det er sjældent at jeg er blevet så fanget af en bog som jeg er blevet af Learning ActionScript 3.0 – A Beginner’s Guide. Der er flere grunde til at jeg har lyst til at fremhæve den, og give den topkarakter.

Farver og linjer

Jeps, En ActionScript bog i farver. Jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt over, hvor meget det forbedrer læsevenligheden – det er ret vildt. Al koden er skrevet i farver som du genkender fra Flash. Derudover er linjerne nummereret, hvilket gør det uhyre nemt at overskue længere kodestumper. De steder i bogen hvor koden bygges op lidt ad gangen er det også nemt at orientere sig i forhold til de brudstykker der bliver pillet ud og forklaret.

For børn i alle aldre

Du må ikke lade dig narre af titlen: “A Beginner’s Guide” for der er sandelig rigtig meget at komme efter for en trænet udvikler. Der er nok af små fif i de senere kapitler, og måder forfatterne forklarer det på, til at alle føler der er gods i bogen. Nogen vil måske mene at der er så meget i bogen at begyndere bliver hægtet af til sidst.

Sproget er vigtigt

Bogen er uhyre velskrevet. Der bliver brugt lange afsnit på forklaringer om begreber, metoder og egenskaber. Hvor mange andre ActionScript bøger fokuserer meget på at vise en masse kode, kan der her nemt tages et opslag eller to fra, til at forklare om principperne i det som koden udfører.

Billeder, Illustrationer osv

Der er rigtig mange illustrationer. Ikke kun skærmdumps af Flash, eller resultatet af din kode, men også gedigen infografik, der viser principperne i noget af den matematik e. lign. du skal arbejde med.

Indhold

Hvad skriver de så om, i bogen? De dækker faktisk et meget bredt område. Uden at gå for meget i kapitel tilstand kan jeg dele det lidt op i faser:

Overblik

Den starter med et dybdegående overblik over Flash Platformen, hvad det betyder og hvilke programmer der leverer til den. Den gennemgår derefter forskellene i procedural- og Object-Orientered programming. Når alt det indledende er på plads løber den en 40 sider igennem med variabler, funktioner, klasser osv – der er fart på, så hvis man er helt ny er det vigtigt at man “tygger maden godt her” og prøver de ting der er beskrevet.

Display List

Ingen ActionScript-bog uden en god gennemgang af display listen – et problem de fleste ridligere bruger bøvler med. Her gennemgås hvordan man tilføjer- eller fjerner objekter, bytter rundt på dem osv. Der kommer også et OOP afsnit, der fortæller om Classes, Inheritance, Composition og et par andre relevante Design Patterns.

Bevægelse og tegning

Efter man har læst de første 100 sider, skulle man allerede være ret habil i forhold til sproget. Nu begynder nogle af koncepterne at udfolde sig i programmeret bevægelse og partikelsystemer. Endelig bliver Graphics-klassen gennemgået og du bliver præsenteret for nogle meget tunge emner som matricer og trigonometri (Arrgh) :-)

Der er også afsat god plads til at forstå hvordan Flash arbejder med pixels. Du gennemgår BitmapData, Blend Modes, filtre og Color Effects, og her (200 sider inde) burde din hjerne sprudle af idéer til, hvordan den nyvundne viden kan udnyttes i praksis.

Tekst

I en særskilt sektion bliver teksten behandlet. Bogen går godt i dybden med forklaringerne når det kommer til at oprette tekstfelter, redigere dem, indlejre fonte og tilknytte CSS. Der bliver også taget fat på, hvordan HTML arbejder inde i flash og hvilke muligheder du har for at kalde ActionScript fra HTML.

Lyd og video

Næsten til slut, tages der hul på behandlingen af video og lyd. Du lærer at hente ID3 data fra musik. Visualisere waveforms, arbejde med webcam og mikrofon, streame lyd og video osv. osv. Her skal du virkelig have ørene ind til hovedet for at følge med.

Input/Output

Til allersidst tages der hul på mulighederne for at hente data ind i flash. Det har været gennemgået sporadisk tidligere, men nu bliver der taget fat om nældens rod og du bliver trukket godt rundt til de forskellige emner der normalt hentes (text, video, billede, swf og lyd). Derefter er et helt kapitel tilegnet XML og E4X. For en Flashudvikler, -designer er det et must at kunne håndtere XML, og dette kapitel ruster dig rigtig godt til at løfte opgaven.

Ressourcer

Sidst i bogen er der en beskrivelse af nogle metoder til at gribe et flash-projekt an på og en række referencer til ressourcer, blogs osv.

Afslutning

Slap af, Karsten. Du får penge for det. Niks – ikke i dette tilfælde i hvertfald. Jeg synes denne her bog er så god at jeg vil sige det til alle der gider at høre på det. Den gennemgår så mange teknikker (mange som jeg ikke kendte) og forklarer det på en måde som jeg i hvertfald synes gør den let fordøjelig.

Held og lykke med den, hvis I anskaffer jer den. Skriv gerne kommentarer hvis i har læst den, eller vil høre om den tager bestemte emner op.

Med venlig hilsen
Karsten Vestergaard (ockley)

Comments (2)

Adobe Flash Catalyst og Adobe Flash Builder 4

Så er ventetiden ovre! Et tidspunkt jeg har set frem til, kom her i weekenden. Du har nu mulighed for at prøve kræfter med Adobe Flash Catalyst, som ligger i offentlig beta på labs.adobe.com. Det gør den sammen med Adobe Flash Builder 4 der er det sidste skud på stammen i den produktserie der tidligere var kendt som Flex Builder. Først og fremmest lige nogle link til softwaren:

Adobe Flash Catalyst: http://labs.adobe.com/technologies/flashcatalyst/
Adobe Flash Builder 4: http://labs.adobe.com/technologies/flashbuilder4/

Hvad kan programmerne?

Adobe Flash Catalyst

Dette program er ment til at binde designere af RIA tættere til den interaktive platform. Hvor de fleste designere bruger Illustrator, Photoshop og Fireworks til at udvikle skærme og elementer til brugergrænseflader, har udvikleren ofte alt for megen kode i vejen når der skal dannes et overblik over den visuelle stil.

Det resulterer i at der bliver indgået en masse kompromier, når der skal pustes liv i layoutet. Med Flash Catalyst er følelsen og muligheden for at levere et “kodeklart” resultat rykket tættere på. Du kan nu med Flash Catalyst, tage dit layout fra Illustrator, Photoshop eller Fireworks og definere de interaktive elementer. Du kan vise overgange imellem states (tilstande) og præcist bestemme hvordan grafiske objekter i dit design skal optræde i den endelige applikation.

Resultatet bliver et køreklart projekt til Adobe Flash Builder 4, som udvikleren så bruger til at gøre applikationen færdig.

Adobe Flash Builder 4

Fra at være et program for super nørder, har Adobe Flash Builder vendt sig mere og mere til den “mindre øvede udvilker”. Har du erfaring med Adobe Flash CS4 og ActionScript 3.0 vil du helt sikkert få meget ud af Adobe Flash Builder 4. Programmet er baseret på Flex framework’et og levere Rich Internet Applications til Flash Platformen. Den er født med en bunke indbyggede effekter og klasser, der gør det hurtigt at lave applikationer der kan afvikles på Flash Platformen.

Hvor Adobe Flash CS4 bruger sin timeline og library til at levere unikke animationer og oplevelser, kan Flash Builder bygge robuste og appelerende applikationer til interenettet eller din desktop (via AIR)

Med direkte understøttelse af projekter eksporteret fra Flash Catalyst er det blivet endnu nemmere at overskue designet af Flash Builder projekter – en ting som folk, vant til Flash Professionel, har sukket efter.

Kom i gang, nu!

For at komme igang med programmerne er her en lille liste af relevante links:

Adobe Flash Catalyst

Adobe Flash Builder 4

Derudover er der en række demonstrationer af Flash Platformen på http://labs.adobe.com/technologies/flash/videos/

Held og lykke. Jeg glæder mig til at se, hvor langt i kan trække programmerne :-)

/ockley

Leave a Comment

Mit håndikon er væk!! – husk det nu

OK. Her kommer et indlæg til jer, som ligeså meget er for min egen skyld. Jeg sad i aftes og brændte rigtig mange unødvendige arbejdstimer af på noget jeg havde løst før. Nu skriver jeg det her på blog’en, så jeg selv og I aldrig falder ned i det frustrationshul igen :-)

Problemet er følgende:
Når jeg opretter et movie clip og vil have det skal opføre sig som en knap, kommer hånden ikke frem, når musen bevæger sig hen over det.

Umiddelbar løsning er:
Husk at sætte buttonMode til true. Når du gør det, kan du bruge useHandCursor til at bestemme om hånden skal vises eller ej. Prøv følgende:

//Opret en sprite. Placer den på din stage i position (50,50)
var knap:Sprite = new Sprite();
addChild(knap);
knap.x = knap.y = 50;

//Tegn en grøn kasse inde i knappen
var kg:Graphics = knap.graphics;
kg.beginFill(0x55CC55);
kg.drawRect(0,0,90,25);
kg.endFill();

//Aktiver knaptilstand for spriten
knap.buttonMode = true;

Den sidste linje får spriten (eller movie clippet) til at opføre sig som en mus. Nu kommer problemet. Hvis du skriver følgende efter:

//Opret et tekstfelt, hvor teksten ikke kan markeres
//og placer den inde i knappen
var tekst:TextField = new TextField();
tekst.autoSize = TextFieldAutoSize.LEFT;
tekst.selectable = false;
tekst.text = "Nu er der tekst i";
tekst.x = tekst.y = 5;
knap.addChild(tekst);

Når du tester filmen, vil du se at tekstfeltet fjerner musehånden fra knappen. Hvis du flytter markøren helt ud til et af hjørnerne vil du se, at den stadig er aktiv – det er tekstfeltet, der er skyld i misæren.

Der er to måder at løse det på. Begge bunder i at det ikke skal være muligt for objekter inde i symbolet at reagere på musens gestus. Hvis du vil forhindre tekstfeltet i at forholde sig til musen kan det gøre således:

tekst.mouseEnabled = false;

Dette vil påvirke den enkelte knap og skrives tit samtidig med oprettelsen af tekstfeltet (når man husker det) :-)

Den anden metode fjerner muligheden for alle objekter inde i knappen. Det er yderst praktisk, hvis knappen er bygget op af mange delobjekter, som du med sikkerhed kan sige, ikke skal bruge musen til noget. Med andre ord: Hvis det kun er knappen som helhed, der skal reagere. Det ser således ud:

knap.mouseChildren = false;

Den sidste er værd at huske på. Men grundlæggende virker det forkert at musehånden ikke virker, når bare teksten ikke er markerbar. Må dette indlæg spare dig for noget bøvl, hvis projektet skulle dreje sig i den retning :-)

/ockley

Leave a Comment

AIR har fået stemmeret

Bag denne overskrift gemmer der sig den lykkelige/positive meddelelse om, at AIR (Adobe Integrated Runtime) har passeret 100 millioner installationer.

I følge Adobe AIR Team er der her tale om succesfulde installationer. Da en installation kan fejle under download og installation af programmet, er dette tal altså målt på den generede kontrolkode efter endt installation.

Derudover er Flash Player 10 kommet godt fra start. Fra penetration-tallene kan det læses at udbredelsen i Europa er på 56,5% (december 2008). Det er hurtigere udbredelse end nogensinde før i playerens historie, hvilket gør at du, som udvikler, allerede nu kan begynde at placere større projekter til det bredere publikum i CS4 og Flex 3.2 støbeskeen, så det kan drage fordel at paperplane-3D og dynamiske effekter fra Pixel Bender.

Nu hvor AIR for alvor har vist sin berettigelse er der så meget desto større grund til at begynde at udforske mulighederne for at udvikle applikationer der kan afvikles direkte på modtagerens maskine og drage fordel af alle de muligheder det bringer med sig. Lad mig derfor lige opsummere nogle tilgange til teknologien:

Alt i alt er der rigeligt at tage sig til, så det er bare om at komme igang. :-)

/ockley

Comments (3)

Adobe Flash Catalyst rykker tættere på

Der er mere og mere, der rør sig, når det gælder det nye designværktøj til Flash platformen, nemlig Flash Catalyst. Med dette program er det muligt at layoute dine komplette montager i Photoshop og Illustrator. Disse kan du så importere til Adobe Flash Catalyst, som der omdanner al grafik og vektor til “symboler”. Det er også muligt at vælge hvad der skal være knapper og skydekontroller. Når det gøres vil Flash Catalyst automatisk omdanne dem til komponeneter, med det udseende, som du har layoutet. Du kan redigere dem med et enkelt dobbeltklik (kan man sige det?) og tilføje de forskellige tilstande.

Det smukke ved alt dette er, at Adobe Flash Catalyst arbejder med ActionScript 3.0 og MXML under motorhjelmen. Resultatet af dit arbejde vil umiddelbart kunne exporteres som en fxp-fil, der er kompatibel med den næste version af Flex kaldet “Gumbo” (Adobe Flex Builder 4).

Det er faktisk ret fantastisk at se Flash Catalyst i aktion, og Ryan Steward har netop oprettet et screencast, der viser en gennemgang af programmet. Han har også en skrevet udgave af tutorial’en og en psd-fil med øvelsesfilen, hvis du er så heldig at være med i den private beta :-)

Der er ingen information om, hvornår Flash Catalyst kommer i offentlig beta, men du kan læse mere om programmet på adressen http://www.adobe.com/go/flashcatalyst/ hvor du også kan skrive dig op til info om frigivelse.

Uhhh, det bliver SÅ spændende :-)

/ockley

Comments (4)

Adobe Flash CS4 Professional online dokumentation

Halløj igen.

Jeg troede faktisk ikke denne måtte blive offentliggjort, men når du Lee Brimelow gør det, så er den vel ude i det åbne :-) Der er nemlig også en hulens masse dokumentation til Adobe Flash CS3 Professional. Følgende tre er nok de mest interessante:

Online hjælp til FLash CS4
http://help.adobe.com/en_US/Flash/10.0_Welcome/

Stedet hvor du kan læse om ahvordan selv IDE’en kommer til at virke. Det umiddelbare startpunkt vil være Using Flash hvor du kan kigge i underkategorierne.

Reference til ActionScript 3.0 Language and Components
http://help.adobe.com/en_US/AS3LCR/Flash_10.0/index.htm

Den gode gamle ven, som giver dig svar på alle klasserne og hvilke muligheder de giver. Opdateret til Flash Player 10

Programming ActionScript 3.0
http://help.adobe.com/en_US/ActionScript/3.0_ProgrammingAS3/

Her er den nye bibel til folk der vil lære at programmere ActionScript 3.0. Den er ikke nem for begyndere, men folk med erfaring med programmering vil synes godt om den. De fleste vil nok dykke lige ned i kapitlet Working in three dimensions (3D) :-)

God fornøjelse

/ockley

Leave a Comment