Archive for Adobe AIR

Gratis Flex Builder 3 til brugere af CS4 (Master Collection og Web Premium)

Der er mange interessante tiltag på vej med Flash Builder 4 og Adobe Flash Catalyst. De mest interesserede er dog dem, der i forvejen er bekendt med Flex SDK.

En stor del af jer har måske lysten til at prøve det programmerne af, men gider ikke at betale for et fuldt program. Hvis du har købt CS4 Web Premium eller CS4 Master Collection, er der ikke nogen undskyldning mere – du kan nu få Adobe Flex Builder 3 Standard for ingen penge, gratis … uden beregning. Det er billigt :-)

For at få fingere i din kopi skal du gøre følgende:
1. Besøg sitet www.adobe.com/go/freeflexforcs.
2. Indtast relevante oplysninger (CS4 serial og scannet kopi af kvittering for købet).

3. Download Flex Builder 3.

Tilbuddet gælder til og med 30. april 2010.

Nu vil jeg gerne lære det

- tænker du nok. Der er rigtig mange muligheder for at kaste dig over Flex 3. Som udgangspunkt vil jeg anbefale http://developer.adobe.com/flex der giver dig et samlet overblik over tilgængelige ressourcer.
På siden http://www.adobe.com/devnet/flex/learn/ vises “Learning paths” hvor du kan udforske på baggrund af din eksisterende viden. Endelig er der videoserien “Adobe Flex In A Week” på http://www.adobe.com/devnet/flex/videotraining/, der viser uforskammet mange muligheder på video, sat op som et ugeforløb med undervisningmaterialer. Efter at have gennemgået dem sidder du rigtig godt i sadlen.
Er du til læsning er al dokumentation samlet på adressen http://www.adobe.com/support/documentation/en/flex/ Hvor alle aspekter af programmet kan hentes i PDF form eller browses online.

Hov, der er forresten også en gratis bog fra O’Reilly kaldet “Getting started with Flex 3,” som du kan hente på  http://www.adobe.com/devnet/flex/pdfs/getting_started_with_Flex3.pdf

Jeg kan blive ved, men du skal vist hellere bare gå i gang med det der er vist pt.

Spørgsmål til programmet kan skrives på www.hjaelpmignu.dk under Flashbuilder Pro på adressen http://www.hjaelpmignu.dk/forum/346. Flashbuilder er navnet på den næste version af Flex, der i øjeblikket er i beta – det kan godt forvirre lidt med navnene :-)

P.S: på sitet https://freeriatools.adobe.com/ har du mulighed for at få en studie-version. Hvis du kan dokumentere at du er studerende eller er arbejdsløs udvikler. Det giver duig mulighed for at tilegne dig færdigheder i prorgammet. Det er vigtigt at understrege at du ikke må bruge disse versioner til kommerciel brug. Det er ikke tilfældet med det andet tilbud, øverst.

Leave a Comment

Learning ActionScript 3.0 – A Beginner’s Guide : Boganmeldelse

Learning ActionScript 3.0 - A Beginner's Guide

Titel: Learning ActionScript 3.0 – A Beginner’s Guide

Sider: 363

Forfatter: Rich Shupe, Zevan Rosser

Udgiver: O’Reilly

Genre: ActionScript 3.0

ISBN:
ISBN-10: 0-596-52787-X
ISBN-13: 978-0-596-52787-7

Introduktion

Jeg har læst mange bøger om ActionScript 3.0, men det er sjældent at jeg er blevet så fanget af en bog som jeg er blevet af Learning ActionScript 3.0 – A Beginner’s Guide. Der er flere grunde til at jeg har lyst til at fremhæve den, og give den topkarakter.

Farver og linjer

Jeps, En ActionScript bog i farver. Jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt over, hvor meget det forbedrer læsevenligheden – det er ret vildt. Al koden er skrevet i farver som du genkender fra Flash. Derudover er linjerne nummereret, hvilket gør det uhyre nemt at overskue længere kodestumper. De steder i bogen hvor koden bygges op lidt ad gangen er det også nemt at orientere sig i forhold til de brudstykker der bliver pillet ud og forklaret.

For børn i alle aldre

Du må ikke lade dig narre af titlen: “A Beginner’s Guide” for der er sandelig rigtig meget at komme efter for en trænet udvikler. Der er nok af små fif i de senere kapitler, og måder forfatterne forklarer det på, til at alle føler der er gods i bogen. Nogen vil måske mene at der er så meget i bogen at begyndere bliver hægtet af til sidst.

Sproget er vigtigt

Bogen er uhyre velskrevet. Der bliver brugt lange afsnit på forklaringer om begreber, metoder og egenskaber. Hvor mange andre ActionScript bøger fokuserer meget på at vise en masse kode, kan der her nemt tages et opslag eller to fra, til at forklare om principperne i det som koden udfører.

Billeder, Illustrationer osv

Der er rigtig mange illustrationer. Ikke kun skærmdumps af Flash, eller resultatet af din kode, men også gedigen infografik, der viser principperne i noget af den matematik e. lign. du skal arbejde med.

Indhold

Hvad skriver de så om, i bogen? De dækker faktisk et meget bredt område. Uden at gå for meget i kapitel tilstand kan jeg dele det lidt op i faser:

Overblik

Den starter med et dybdegående overblik over Flash Platformen, hvad det betyder og hvilke programmer der leverer til den. Den gennemgår derefter forskellene i procedural- og Object-Orientered programming. Når alt det indledende er på plads løber den en 40 sider igennem med variabler, funktioner, klasser osv – der er fart på, så hvis man er helt ny er det vigtigt at man “tygger maden godt her” og prøver de ting der er beskrevet.

Display List

Ingen ActionScript-bog uden en god gennemgang af display listen – et problem de fleste ridligere bruger bøvler med. Her gennemgås hvordan man tilføjer- eller fjerner objekter, bytter rundt på dem osv. Der kommer også et OOP afsnit, der fortæller om Classes, Inheritance, Composition og et par andre relevante Design Patterns.

Bevægelse og tegning

Efter man har læst de første 100 sider, skulle man allerede være ret habil i forhold til sproget. Nu begynder nogle af koncepterne at udfolde sig i programmeret bevægelse og partikelsystemer. Endelig bliver Graphics-klassen gennemgået og du bliver præsenteret for nogle meget tunge emner som matricer og trigonometri (Arrgh) :-)

Der er også afsat god plads til at forstå hvordan Flash arbejder med pixels. Du gennemgår BitmapData, Blend Modes, filtre og Color Effects, og her (200 sider inde) burde din hjerne sprudle af idéer til, hvordan den nyvundne viden kan udnyttes i praksis.

Tekst

I en særskilt sektion bliver teksten behandlet. Bogen går godt i dybden med forklaringerne når det kommer til at oprette tekstfelter, redigere dem, indlejre fonte og tilknytte CSS. Der bliver også taget fat på, hvordan HTML arbejder inde i flash og hvilke muligheder du har for at kalde ActionScript fra HTML.

Lyd og video

Næsten til slut, tages der hul på behandlingen af video og lyd. Du lærer at hente ID3 data fra musik. Visualisere waveforms, arbejde med webcam og mikrofon, streame lyd og video osv. osv. Her skal du virkelig have ørene ind til hovedet for at følge med.

Input/Output

Til allersidst tages der hul på mulighederne for at hente data ind i flash. Det har været gennemgået sporadisk tidligere, men nu bliver der taget fat om nældens rod og du bliver trukket godt rundt til de forskellige emner der normalt hentes (text, video, billede, swf og lyd). Derefter er et helt kapitel tilegnet XML og E4X. For en Flashudvikler, -designer er det et must at kunne håndtere XML, og dette kapitel ruster dig rigtig godt til at løfte opgaven.

Ressourcer

Sidst i bogen er der en beskrivelse af nogle metoder til at gribe et flash-projekt an på og en række referencer til ressourcer, blogs osv.

Afslutning

Slap af, Karsten. Du får penge for det. Niks – ikke i dette tilfælde i hvertfald. Jeg synes denne her bog er så god at jeg vil sige det til alle der gider at høre på det. Den gennemgår så mange teknikker (mange som jeg ikke kendte) og forklarer det på en måde som jeg i hvertfald synes gør den let fordøjelig.

Held og lykke med den, hvis I anskaffer jer den. Skriv gerne kommentarer hvis i har læst den, eller vil høre om den tager bestemte emner op.

Med venlig hilsen
Karsten Vestergaard (ockley)

Comments (2)

Adobe Flash Catalyst og Adobe Flash Builder 4

Så er ventetiden ovre! Et tidspunkt jeg har set frem til, kom her i weekenden. Du har nu mulighed for at prøve kræfter med Adobe Flash Catalyst, som ligger i offentlig beta på labs.adobe.com. Det gør den sammen med Adobe Flash Builder 4 der er det sidste skud på stammen i den produktserie der tidligere var kendt som Flex Builder. Først og fremmest lige nogle link til softwaren:

Adobe Flash Catalyst: http://labs.adobe.com/technologies/flashcatalyst/
Adobe Flash Builder 4: http://labs.adobe.com/technologies/flashbuilder4/

Hvad kan programmerne?

Adobe Flash Catalyst

Dette program er ment til at binde designere af RIA tættere til den interaktive platform. Hvor de fleste designere bruger Illustrator, Photoshop og Fireworks til at udvikle skærme og elementer til brugergrænseflader, har udvikleren ofte alt for megen kode i vejen når der skal dannes et overblik over den visuelle stil.

Det resulterer i at der bliver indgået en masse kompromier, når der skal pustes liv i layoutet. Med Flash Catalyst er følelsen og muligheden for at levere et “kodeklart” resultat rykket tættere på. Du kan nu med Flash Catalyst, tage dit layout fra Illustrator, Photoshop eller Fireworks og definere de interaktive elementer. Du kan vise overgange imellem states (tilstande) og præcist bestemme hvordan grafiske objekter i dit design skal optræde i den endelige applikation.

Resultatet bliver et køreklart projekt til Adobe Flash Builder 4, som udvikleren så bruger til at gøre applikationen færdig.

Adobe Flash Builder 4

Fra at være et program for super nørder, har Adobe Flash Builder vendt sig mere og mere til den “mindre øvede udvilker”. Har du erfaring med Adobe Flash CS4 og ActionScript 3.0 vil du helt sikkert få meget ud af Adobe Flash Builder 4. Programmet er baseret på Flex framework’et og levere Rich Internet Applications til Flash Platformen. Den er født med en bunke indbyggede effekter og klasser, der gør det hurtigt at lave applikationer der kan afvikles på Flash Platformen.

Hvor Adobe Flash CS4 bruger sin timeline og library til at levere unikke animationer og oplevelser, kan Flash Builder bygge robuste og appelerende applikationer til interenettet eller din desktop (via AIR)

Med direkte understøttelse af projekter eksporteret fra Flash Catalyst er det blivet endnu nemmere at overskue designet af Flash Builder projekter – en ting som folk, vant til Flash Professionel, har sukket efter.

Kom i gang, nu!

For at komme igang med programmerne er her en lille liste af relevante links:

Adobe Flash Catalyst

Adobe Flash Builder 4

Derudover er der en række demonstrationer af Flash Platformen på http://labs.adobe.com/technologies/flash/videos/

Held og lykke. Jeg glæder mig til at se, hvor langt i kan trække programmerne :-)

/ockley

Leave a Comment

Tag med til markedet og få lidt luft (AIR marketplace)

Øv, den var lidt plat. Den dækker dog over et godt tiltag, der er gået i Beta, nemlig Adobe Marketplace (nyt vindue). Her kan du gennemse og downloade en lang række AIR applikationer, der viser de muligheder som teknologien giver. Du kan besøge den på http://airmarketplace.adobe.com/

Har du endnu ikke prøvet AIR teknologien endnu er det et fantastisk sted at starte, hvis du vil se nogle af mulighederne. Her kan du finde alt fra medieafspillere, sketch programmer og diverse community værktøjer til tickers til aktiemarkedet, Google earth browsere og RSS managers.

Hvis du vil vide mere om AIR som teknologi, er der også links der fører videre. Ellers var en et indlæg for ikke så længe siden her, som fortæller lidt.

/ockley

Leave a Comment

AIR har fået stemmeret

Bag denne overskrift gemmer der sig den lykkelige/positive meddelelse om, at AIR (Adobe Integrated Runtime) har passeret 100 millioner installationer.

I følge Adobe AIR Team er der her tale om succesfulde installationer. Da en installation kan fejle under download og installation af programmet, er dette tal altså målt på den generede kontrolkode efter endt installation.

Derudover er Flash Player 10 kommet godt fra start. Fra penetration-tallene kan det læses at udbredelsen i Europa er på 56,5% (december 2008). Det er hurtigere udbredelse end nogensinde før i playerens historie, hvilket gør at du, som udvikler, allerede nu kan begynde at placere større projekter til det bredere publikum i CS4 og Flex 3.2 støbeskeen, så det kan drage fordel at paperplane-3D og dynamiske effekter fra Pixel Bender.

Nu hvor AIR for alvor har vist sin berettigelse er der så meget desto større grund til at begynde at udforske mulighederne for at udvikle applikationer der kan afvikles direkte på modtagerens maskine og drage fordel af alle de muligheder det bringer med sig. Lad mig derfor lige opsummere nogle tilgange til teknologien:

Alt i alt er der rigeligt at tage sig til, så det er bare om at komme igang. :-)

/ockley

Comments (3)