Adobe Flash CS4 Professional Update (10.0.2)

Så er der kommet en indsprøjtning til alle brugere af Adobe Flash CS4 Professional. Der er primært fokuseret på at øge hastigheden når du bruger programmet, samt i dit Library med importerede elementer. Derudover har tættekammen selvfølgelig været der og fjernet en række fejl og uhensigtsmæssigheder i programmet. Du kan læse denne technote for at udførlig beskrivelse af opdateringen til Adobe Flash CS4.

Har du brug for den ASAP kan du hente dem direkte på Adobes side under http://www.adobe.com/support/flash/downloads.html

… du kan også lade som ingenting og vente et par dage til Adobe Updater henter den for dig :-)

/ockley


Mit håndikon er væk!! – husk det nu

OK. Her kommer et indlæg til jer, som ligeså meget er for min egen skyld. Jeg sad i aftes og brændte rigtig mange unødvendige arbejdstimer af på noget jeg havde løst før. Nu skriver jeg det her på blog’en, så jeg selv og I aldrig falder ned i det frustrationshul igen :-)

Problemet er følgende:
Når jeg opretter et movie clip og vil have det skal opføre sig som en knap, kommer hånden ikke frem, når musen bevæger sig hen over det.

Umiddelbar løsning er:
Husk at sætte buttonMode til true. Når du gør det, kan du bruge useHandCursor til at bestemme om hånden skal vises eller ej. Prøv følgende:

//Opret en sprite. Placer den på din stage i position (50,50)
var knap:Sprite = new Sprite();
addChild(knap);
knap.x = knap.y = 50;

//Tegn en grøn kasse inde i knappen
var kg:Graphics = knap.graphics;
kg.beginFill(0x55CC55);
kg.drawRect(0,0,90,25);
kg.endFill();

//Aktiver knaptilstand for spriten
knap.buttonMode = true;

Den sidste linje får spriten (eller movie clippet) til at opføre sig som en mus. Nu kommer problemet. Hvis du skriver følgende efter:


//Opret et tekstfelt, hvor teksten ikke kan markeres
//og placer den inde i knappen
var tekst:TextField = new TextField();
tekst.autoSize = TextFieldAutoSize.LEFT;
tekst.selectable = false;
tekst.text = "Nu er der tekst i";
tekst.x = tekst.y = 5;
knap.addChild(tekst);

Når du tester filmen, vil du se at tekstfeltet fjerner musehånden fra knappen. Hvis du flytter markøren helt ud til et af hjørnerne vil du se, at den stadig er aktiv – det er tekstfeltet, der er skyld i misæren.

Der er to måder at løse det på. Begge bunder i at det ikke skal være muligt for objekter inde i symbolet at reagere på musens gestus. Hvis du vil forhindre tekstfeltet i at forholde sig til musen kan det gøre således:

tekst.mouseEnabled = false;

Dette vil påvirke den enkelte knap og skrives tit samtidig med oprettelsen af tekstfeltet (når man husker det) :-)

Den anden metode fjerner muligheden for alle objekter inde i knappen. Det er yderst praktisk, hvis knappen er bygget op af mange delobjekter, som du med sikkerhed kan sige, ikke skal bruge musen til noget. Med andre ord: Hvis det kun er knappen som helhed, der skal reagere. Det ser således ud:


knap.mouseChildren = false;

Den sidste er værd at huske på. Men grundlæggende virker det forkert at musehånden ikke virker, når bare teksten ikke er markerbar. Må dette indlæg spare dig for noget bøvl, hvis projektet skulle dreje sig i den retning :-)

/ockley


Adobe Flash CS4 og 30 sekunders timeout i Windows XP (Internet Explorer 7)

Jeg stødte for et par dage siden ind i problemer med at modtage data fra en server. Dataene var lang tid om at blive genereret fra serverens side, da det omfattede en del database kald og generering af XML inden det endelige resultat kunne sendes tilbage til Flash Playeren (en Flash Projector).

Problemet bestod i at den nogle gange kunne modtage data, og andre gange fejlede. Nogle maskiner modtog altid data, og andre havde meget svært ved det – alt sammen med den samme projector fil – arrrrgh.

Efter lang tid søgning inde i Flash, fandt jeg et system i dem der havde sværest ved at modtage, og de var alle opdateret med Internet Explorer 7. Det viser sig at der (med opdateringen til IE7) bliver sat en ny standard værdi for timeout på HTTP-requests. Den er nu gået fra 60 minutter (IE4) over 5 minutter (IE5 og 6) til 30 sekunder (IE7+). Normalt skaber det ikke problemer, men Adobe Flash CS4 bruger systemets internet indstillinger til at tilgå internettet, og den venter ikke så lang tid som browserne gør – de har deres egne indstillinger, der tvinger systemet til at blive ved med at lytte efter svar – det gør Flash CS4 ikke umiddelbart.

Problemet løses ved at sætte en værdi i Registreringsdatabasen kaldet ReceiveTimeout (DWORD) til det antal millisekunder du vil have den skal vente inden den giver op. Vejen ned til væredien er [HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Internet Settings]

Jeg har optaget et screencast af hvordan du gør, hvis du ikke har arbejdet med registreringseditorer før. Den kan ses på:

http://experts.na3.acrobat.com/p71212063/

God fornøjelse

/ockley


Se eller gense annonceringen af Adobe Creative Suite 4

Hvis du har lyst til at se eller gense annonceringen af Creative Suite 4, er den nu lagt op på Aadobe TV på adressen http://tv.adobe.com/#vi+f1556v1715

Når du har fået blod på tanden, kan du danne dig et overblik over hele produktfamilien på http://www.adobe.com/products/creativesuite/ og se nyhederne i de enkelte produkter. Jeg skal nok lave artikler og tutorials når versionen er ude i det fri, men ind til videre må du nøjes med det, der er rundt om på Adobes sider. Her er lidt links til at sende dig afsted:

Adobe InDesign CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/indesign/
Nye features: http://www.adobe.com/products/indesign/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+InDesign

Adobe Photoshop CS4 Extended
Hovedside: http://www.adobe.com/products/photoshop/photoshopextended/
Nye features: http://www.adobe.com/products/photoshop/photoshopextended/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Photoshop

Adobe Illustrator CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/illustrator/
Nye features: http://www.adobe.com/products/illustrator/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Illustrator

Adobe Dreamweaver CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/dreamweaver/
Nye features: http://www.adobe.com/products/dreamweaver/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Dreamweaver

Adobe Flash CS4 Professional
Hovedside: http://www.adobe.com/products/flash/
Nye features: http://www.adobe.com/products/flash/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Flash

Adobe After Effects CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/aftereffects/
Nye features: http://www.adobe.com/products/aftereffects/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+After Effects

Adobe Premiere Pro CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/premiere/
Nye features: http://www.adobe.com/products/premiere/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Premiere Pro

Jeg er virkelig stolt af den version der er på vej (umiddelbart ultimo oktober 2008). Det har været en yderst interessant fase, og jeg er sikker på at alle, på tværs af favoritprodukter, synes at der er noget godt i “sokken” til dem :-)

/ockley