Redigering af keyboard shortcuts i After Effects CS4 (og CS3)

Der er nogle ting der bare er nemmere, når man er amerikaner, eller fra et andet engelsksproget land. Det er når man skal praktisere diverse genvejstaster i Adobes programmer. Der er utrolig mange, som er uundværlige, enten fordi de er nemmere end den normale kommandovej, eller også fordi du med tasterne kan udføre ting, som ellers ikke er muligt via menuen eller paneler. En af de taster er dem, der flytter in- og out points til den aktuelle position i laget og dem der trimmer in- og out point til den aktuelle position i laget.

På et engelsk tastatur er det de hårde klammer ([ og ]) henholdsvis uden- og med ALT tasten nede. De ligger oppe til højre for tasten P. Den luksus har vi desværre ikke. Derfor er andre tastasturer nød til at redefinere keyboard shortcuts der ligger uden for normalen. Programmer som Photoshop har fantastiske editorer til den slags, men ikke Adobe After Effects CS4.

Det har undret mig at muligheden ikke var der, og min bedste mulighed har ind til videre været at redigere i filen “Adobe After Effects 9.0 Shortcuts.txt”, der findes i mappen “c:/documents and settings/[bruger]/Application Data/Adobe/After Effects/9.0/” (Windows) eller “[bruger]/Bibliotek/Preferences/Adobe/After Effects/9.0/” (Mac OS X)

Bøvlet ville ingen ende tage, indtil jeg stødte på et script kaldet “KeyEd Up” og er i en samlet pakke med en række andre scripts. Du kan hente det på Exchange til After Effects CS3 og After Effects CS4

Som udgangspunkt kan du pakke filerne ud og placere dem i Script mappen. Den er placeret i samme mappe som programmet på Mac. På Windows skal du lige inde i mappen “Support files” for at finde den. Opret eventuelt en egen mappe til dem kaldet “nye scripts” e. lign.

Når du starter After Effects op igen, vil du kunne fange dem fra undermenuen File > Scripts

En sidste detalje inden du kan bruge scriptet er, at du er nød til at give After Effects lov til at skrive til filer på din computer. Det gør du således:

  1. Vælg Edit>Preferences>General (Windows) AfterEffects>Preferences>General (Mac OS)
  2. Sæt flueben i “Allow Scripts to Write Files and Access Network”
  3. Afslut med OK

Nu kan du vælge editoren via File>Scripts>KeyEd Up.jsx

For at rette sådan en problem som trim in og trim out kan du gøre følgende med editoren aktiv

  1. Vælg Hvilken kategori din shortcut hører til under Category (her er valgt “Time”)
  2. Vælg den kommando du vil redigere genvejdstasten til under Commands (her er valgt Trim Layer In point …)
  3. Vælg den  nye genvej fra sektionen i højre side, Tilføj eventuelt kontroltaster (her er valgt “Option + I”)
  4. Klik eventuelt på Show Usage for at se eventuelle konflikter.
  5. Tryk på Update Shortcut for at ændre din genvejstast.HUSK: Hvis du vælger en anden kommando uden at trykke på Update shortcut først, glemmer den den valgte ændring.
  6. Tryk OK og genstart After Effects før ændringerne træder i kraft.
Shortcut editor til After Effects

Shortcut editor til After Effects

P.S: Nogle af dine scripts kan blive indlejret i After Effects som paneler, hvis du flytter dem til mappen. Der er tale om Active Shutter, Folder Setup, Launch Pad og Swatch You Want. Du kan placere dem, sammen med deres PNG-fil i mappen ScriptUI, så vil du kunne få fat i dem fra Windows menuen.

God fornøjelse

/ockley

Se eller gense annonceringen af Adobe Creative Suite 4

Hvis du har lyst til at se eller gense annonceringen af Creative Suite 4, er den nu lagt op på Aadobe TV på adressen http://tv.adobe.com/#vi+f1556v1715

Når du har fået blod på tanden, kan du danne dig et overblik over hele produktfamilien på http://www.adobe.com/products/creativesuite/ og se nyhederne i de enkelte produkter. Jeg skal nok lave artikler og tutorials når versionen er ude i det fri, men ind til videre må du nøjes med det, der er rundt om på Adobes sider. Her er lidt links til at sende dig afsted:

Adobe InDesign CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/indesign/
Nye features: http://www.adobe.com/products/indesign/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+InDesign

Adobe Photoshop CS4 Extended
Hovedside: http://www.adobe.com/products/photoshop/photoshopextended/
Nye features: http://www.adobe.com/products/photoshop/photoshopextended/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Photoshop

Adobe Illustrator CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/illustrator/
Nye features: http://www.adobe.com/products/illustrator/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Illustrator

Adobe Dreamweaver CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/dreamweaver/
Nye features: http://www.adobe.com/products/dreamweaver/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Dreamweaver

Adobe Flash CS4 Professional
Hovedside: http://www.adobe.com/products/flash/
Nye features: http://www.adobe.com/products/flash/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Flash

Adobe After Effects CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/aftereffects/
Nye features: http://www.adobe.com/products/aftereffects/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+After Effects

Adobe Premiere Pro CS4
Hovedside: http://www.adobe.com/products/premiere/
Nye features: http://www.adobe.com/products/premiere/features/?view=topnew
Videos: http://tv.adobe.com/#pd+Premiere Pro

Jeg er virkelig stolt af den version der er på vej (umiddelbart ultimo oktober 2008). Det har været en yderst interessant fase, og jeg er sikker på at alle, på tværs af favoritprodukter, synes at der er noget godt i “sokken” til dem :-)

/ockley